1. Bilmærke
2. Model
3. Motor
4. Årgang
5. Diameter
1. Bilmærke
2. Model
3. Motor
4. Årgang
5. Diameter
1. Bredde
2. Profil
3. Diameter
4. Fabrikater
5. Dæktyper
1. Bilmærke
2. Model
3. Motor
3. Årgang
Dækregler

MØNSTERDYBDE

Loven siger mindst 1,6 mm. Men fagfolk er enige om:
MINDST 2 MM PÅ SOMMERDÆK OG MINDST 3 MM PÅ VINTERDÆK
(LOVKRAV I SVERIGE, NORGE OG FINLAND) - AF HENSYN TIL BREMSEEVNE OG RISIKO FOR

 

AKVAPLANING.

Hvis du har brede dæk (205 mm eller mere) eller kører med høj hastighed er anbefalingen:
MINDST 3 MM PÅ SOMMERDÆK - MINDST 4 MM PÅ VINTERDÆK.

 

DÆKTRYK

TJEK DET HVER MÅNED OG INDEN DU KØRER PÅ FERIE/LÆNGERE TURE
Det er bedst at tjekke dæktrykket, når dækkene er nogenlunde kolde. Dæktrykket stiger nemlig, når dækkene er blevet varme. For lavt dæktryk giver dårligere styre- og bremseevne samt øget brændstofforbrug.

 

Hvis dæktrykket er alt for lavt, er der risiko for, at dækket bliver for varmt og sprænger. På de fleste biler er der ved en dørstolpe eller tankdækslet en etiket med dæktryk.

 

Det anbefalede dæktryk fremgår altid af bilens instruktionsbog eller kan findes under link´s her på siden. Der opgives almindeligvis dæktryk ved normal og fuld belastning: Brug data for fuld belastning, når der er læs på bilen.

 

Er der kun opgivet dæktryk ved normal belastning, kan det med fordel hæves med 0,2 bar ved kørsel med fuld last. Hvis du eftermonterer bredere dæk end bilen er født med (205 mm eller mere) kræver det et lidt højere tryk, end det der står i instruktionsbogen - ofte 0,2 bar højere. Unormalt slid på dækkets midte, kan være resultat af både for højt eller for lavt dæktryk.

 

Vær opmærksom på at øge dæktrykket med 0,2 bar, når du bruger vinterdæk.
Bemærk at nødhjul og dæk på campingvogne skal have ret høje dæktryk - typisk omkring 4 bar. Dæk på campingvogne skal altid kontrolleres for revnedannelser
og dæktryk før kørsel. Levetiden er kortere for disse dæk, fordi de udsættes for stor ozonbelastning.

 

Et godt råd:

Sørg for at dækkene er tildækkede, når campingvognen er parkeret. Er dækkene over 8 år gamle bør du jævnligt se efter tegn på krakelering/revnedannelse/ældning på dæksiderne. Det er ikke unormalt at skifte 8 år gamle dæk på campingvogne på grund af ældning, selv om der er rigelig
mønsterdybde tilbage.

DÆK, REPARATIONER OG LAPNING

Punkterer et dæk og der udføres reparation med lappesæt, spraydåse eller tætnes dækket udefra uden indvendig inspektion, er dette KUN en midlertidig foranstaltning,
beregnet til at få bilen til nærmeste værksted, ved max 80 km/t.

 

Det samme gælder ved brug af nødhjul eller ved brug af reservehjul, hvor dækket er af en anden type, end bilens øvrige dæk.

 

Dækket SKAL altid afmonteres fælgen ved permanent dækreparation, så indvendig inspektion er mulig. Er der ingen følgeskader fra punkteringen afgøres det om dækket kan repareres.

 

Permanent dækreparation skal ske på dækkets indvendige side. Den bearbejdede skadeskanal udfyldes med et vulkaniserende materiale, og afdækkes med en egnet dæklap.

 

Husk også at hjulene skal være spændt korrekt efter fabrikkens/leverandørens anvisninger.

 

DET ER DIN SIKKERHED, DET GÆLDER!

 

RUNFLAT-DÆK

Nogle nyere bilmodeller kan fra fabrikken have monteret dæk, der kan køres videre på efter punktering.

Dækkene betegnes ”RunFlat” eller lignende. Instruktionsbogen vil have oplysninger om, hvor langt og hvor hurtigt man kan køre på dækket efter en punktering. Kontakt et fagværksted hurtigst muligt. 

 

Biler med denne type dæk skal have et alarmsystem, der advarer mod fald i dæktrykket. Biler uden alarmsystem må ikke anvende dæk af ”RunFlat”-typen.

 

SOMMERDÆK OM SOMMEREN
- OG VINTERDÆK OM VINTEREN

Hvis du kører hele året anbefaler vi, at du skifter til vinterdæk om vinteren. I Tyskland skal man køre med dæk, der er egnet til årstiden - gælder også for udenlandske
køretøjer. I Sverige og Finland er der krav om brug af vinterdæk i perioden 1/11- 31/3. Hold dig ajour med gældende regler her på siden.


Både vinterdæk og helårsdæk er mærket med M+S (Mud + Snow). Er dækket
mærket med et snefloksymbol har det mindst 7% bedre vinteregenskaber
end M+S mærkede dæk.

Til det lille kørselsbehov fx 5.000 km årligt, hvor ejeren ikke vil skifte dæk sommerdæk og vinterdæk, anbefaler vi at lade bilen stå, hvis det er sne eller isglat eller som minimum
at lade bilen udstyre med helårsdæk.

 

Helårsdækket har halvdelen af vinterdækkets fordele, men også halvdelen af ulemperne.

VINTERDÆK KONTRA SOMMERDÆK

CA. 40% KORTERE BREMSELÆNGDE PÅ IS Ved 50 km/t bliver bremselængden typisk 40 meter kortere


 

CA. 25% KORTERE BREMSELÆNGDE PÅ SNE Ved 50 km/t bliver bremselængden 10-15 meter
kortere

 

CA. 12% LÆNGERE BREMSELÆNGDE PÅ TØR VEJ Ved 50 km/t bliver bremselængden typisk 1 meter længere og ved 100 km/t typisk 5 meter længere CA. 10-20% LÆNGERE BREMSELÆNGDE PÅ VÅD VEJ


Ved 50 km/t bliver bremselængden typisk 1 meter længere og ved 100 km/t typisk 7 meter længere.

 

VINTERDÆK HAR VÆSENTLIGE FORDELE PÅ SNE- OG ISGLATTE VEJE - MEN HUSK AT SÆTTE HASTIGHEDEN LIDT NED PÅ TØR OG VÅD VEJ!

 

  
 

Regler for vinterdæk i andre lande.

I lande omkring Danmark skal man være opmærksom på de regler, der gælder for brug af vinterdæk.

 

Sverige:

Det er påbudt for svenskere at køre med vinterdæk i Sverige fra 1.12 - 31.03.  Per den 1. december 2009 træder nye regler i kraft vedrørende udenlandske personbiler og lastvogne.

Alle biler til og fra Sverige omfattes af de svenske regler for brug af vinterdæk. Det betyder, at man skal have monteret vinterdæk med min. 3mm mønsterdybde - og som allerede skrevet - i perioden 1.12 - 31.3.

 

Norge:

I den norske færdselsloven står der: "Når føret gør det nødvendigt, må et motorkøretøj ikke bruges, uden at hjulene er sikret tilstrækkeligt vejgreb ved hjælp af pigge, snekæder eller lignende". Dvs. at man skal køre med vinterdæk eller pigdæk og sørge for at have snekæder med i bagagerummet.

 

Man kan risikere at blive afvist ved færgerne til Norge, hvis man ikke har tilstrækkelig vinterudrustning med til køretøjet, dette er minimum snekæder.


 

Finland:

Vinterdæk er påbudt i perioden 1/12 til 29-/2.

 

 

Tyskland:

I Tyskland er der i november 2010 vedtaget en lov som skærper kravet om brug af vinterdæk, når vejret viser sig fra sin vinterlige side.

Reglerne om brug af vinterdæk gælder, når der er slud og sjap, isslag og is lag på vej, sne, øvrigt glatføre, is og rim.

 

 

Frankrig:

Pigdæk og snekæder er tilladt fra 11. nov. til sidste søndag i marts for køretøjer under 3,5 tons.Max. hastighed med pigdæk og snekæder er 90 km/t. Snekæder er påbudt på vejstrækninger med et rundt blåt skilt med "et hvidt dæk med snekæder".

 

Vinterdæks minimumsdybde skal være 1,6 mm hele vejen rundt. Hvis der er fare for sikkerheden, kan du risikere, at bilen blier inddraget.

 

Schweiz:

Det er forbudt at køre med pigdæk på motor- og motortrafikvej, dog er det tilladt gennem gennem San Bernardino- og St. Gotthard-vejtunnelerne. Snekæder er obligatoriske i områder med skiltningen "Ketten obligatorisch". Snekæder monteres på de trækkende hjul.

 

Vinterdæk er ikke påbudt, men har man ikke vinterdæk på sit køretøj, så man er udrustet til at køre i sne, kan man idømmes bøder.

 

 

Italien:

Pigdæk er tilladt fra 15/11 til 15/3 for køretøjer under 3,5 ton. Maks. hastighed motorvej 120 km/t, landevej 90 km/t. Snekæder og pigdæk kan blive påbudt i bjergene.

 

I Aostadalen skal bilen være udstyret med vinterdæk, eller man skal medbringe snekæder i perioden 15/10 til 15/4.

 

 

Østrig:

Pigdæk er tilladt fra 15 november til 1. mandag efter påske på køretøj op til 3.500 kg.Maks. hastighed på motorvej 100 km/t, landevej 80 km/t.

Når man kører med pigdæk, skal der i bagruden påsættes en "pigdæksmærkat", denne kan købes hos FDMs søsterklub ÖAMTC Snekæder Snekæder kan blive påbudt og skal medbringes om vinteren.
De skal have typegodkendelsen V5117. Anbefalet maks. hastighed 40 km/t.


 

 

 

 

 

 

 

Om AFL
Aabenraa Fælglager er blandt nordens største leverandører af fælge og dæk. Med afdelinger i Danmark, Norge og Sverige sælger vi årligt mere end 60.000 alufælge og komplethjul. Vi har derfor stor erfaring med salg og vejledning, hvilket er din sikkerhed for, at du altid kan finde det rette produkt til den rette pris.
Nyhedsbrev
AABENRAA FÆLGLAGER A/S      -       Industrivej 11       -       DK-6392 Bolderslev       -        salg@aflFJERNDETTE.dk       -       Tlf. +45 70 22 56 66       -      CVR:31605008
E-mail
Navn